mandag den 17. december 2018

Nedrivning

Vi fik Dansk Nedrivningsentreprise ApS til at fjerne huset, og klargøre grunden til det ny hus.
Rene og Skipper tog godt fat, og fik pillet huset fra hinanden i løbet af et par dage, fundamentet blev efterfølgende pillet op, og så fandt en masse "spændende" ekstra ting.

Jeg havde undret mig længe over at vandet på fliserne i baghaven var evigheder om at sive ned, men det var nu ikke så underligt - Der lå et støbt gulv i hele bredden kun 10 cm under fliserne!! Det var også derfor at træerne stak deres rødder ind under fliserne (og løftede dem) for at drikke..

Der kom også en olietank til syne, og der var stadig små 20 cm olie tilbage !!! Heldigvis var tanken solid og i god stand uden rust, så der var ikke lækket noget olie. Men den skulle jo tømmes og certificeres - Selv om det var noget ØV, så var det jo godt den blev fundet og taget ansvarligt hånd om..



Der var også flere fundamenter som dukkede op, nogen hele 150cm høje.

Vi fik også fjernet det synlige fundament fra et drivhus, der gik ned gennem haven, det var rart. En del trær og buske blev også kørt væk, så nu er der meget tomt på grunden.
Hele nedrivnings processen kom til at tage lidt længere end forventet, da det jo var en "medarbejder jul", så der var kun to arbejdsdage mellem jul og nytår, samt afleveringsstederne formentlig var lukket.

Men den 10. januar 2019 var grunden klar til bebyggelse.

Visuel vurdering af hvordan huset bliver: Grunden ser uhyggelig stor ud, og da huset kommer til at være 2,5 meter fra skel på begge sider, virker huset til at blive uhyggelig stort.. måske for stort!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar