mandag den 25. februar 2019

Rør over loft

Der er blevet installeret genvex/udluftning rør og central sug rør op under loftet, der er også sat spot"kasser" i loftet. og El tavlen er også kommet op.
Jeg syntes det ser lidt rodet ud, og jeg vil aldrig hav en chance for at bore noget i loftet uden at være bange for at ramme en ledning eller et rør !!!
For opsætning af antennen, har jeg nu læst om lægtning og oplægning af tegl og diverse.. Man bliver ret klog på alt muligt når man skal bygge hus ;-)
Den udvendige elmåler-boks er opsat.
Størrelsesmæssigt ser huset endelig ud som vi har forestillet os.

fredag den 22. februar 2019

Loft strøer

Strøer på lofterne i alle rum er sat op. Det begynder at ligne et hus mere og mere.

torsdag den 21. februar 2019

Tag arbejde

Efter det veloverståede rejsegilde, arbejdes der videre på taget, det er lidt svært at se hvad der foregår, men der er dækket af oven på porrebeton'en, og kommet lidt højere bagmur nogle steder. Håndværkerne er altid smilende, selv om det er det værste øv vejr.
Jeg har endnu ikke forstået hvorfor alle væge undtagen en er lavet af høje elementer, men bagvægen i carport/alrum er lavet af blokke.

tirsdag den 19. februar 2019

Rejsegilde

Det lykkedes, alle spærene er rejst, og det var tid til rejsegilde. Håndværkerne var rigtig flinke til at hjælpe, spændte en presenning op for regnen og gjorde det rigtig fint på pladsen. Naboer og familie kom og ønskede tillykke. Super dag.

Rejsning.

06:30 Meget mørkt, og ingen håndværkere.
12:30 Tror ikke de to tømrerne har spist frokost eller holdt pauser, for de har allerede rejst over halvdelen af spærene. De arbejder bare effektivt.
Håber de så er sultne til rejsegilde i eftermidag.
Nu ligner det efterhånden et hus.

mandag den 18. februar 2019

Tømrerne kommer..

Efter en meget stille uge, er tømrerne endelig kommet. Da jeg var forbi, var de ved at sætte de sidste nagler i remmen til den overdækkede terrasse, for carporten var de allerede færdig med.
Jeg spurgte dem hvornår de forventede at være færdig med spærene? "Tomorrow, around five" svarede de. Det var hurtigt, så de blev inviteret til rejsegilde, og så har vi lidt travlt med krans, flag drikke og nogle sandwich.
Heldigvis var vi gået i gang med kransen i weekenden, men den var ikke færdig, og der skulle også købes ind og smøres en masse mad.
Der er inviteret til Rejsegilde for familie, venner og naboer tirsdag kl 16:30.

onsdag den 13. februar 2019

Spær leveret

Tirsdag blev der leveret en masse materialer (to vognlæs) primært isolering og træ. Onsdag blev alle spær til huset leveret. Nu er der parat til tømrerne kan komme.
Der er ikke sket meget på huset - Dog er der kommet isolering mellem stue og skur.
Fredag var status stadig den samme, en masse materialer incl ovenlys-vinduer var leveret, og ventede bare på der var nogle håndværkere der ville skrue skruer i :-)
Selv om tidsplanen så stram ud, er der vist ingen forsinkelser, og alt køre bare på skinner.

mandag den 11. februar 2019

Afslutning af yder- og inde- væggene.

De sidste endevæggen i køkken-alrum kom også på plads, og de sidste overliggere.
Der er kommet afdækning på alle flader mod himlen.
Nu kan man virkelig fornemme rummene og deres størrelse.
Nok mere held end forstand, at hovedindgangen lige præcis kan være der for vores store asketræ !! Det kommer formentlig til at danne en flot afslutning på gangen til hoveddøren.

torsdag den 7. februar 2019

Alle ydervægge er klar

Så er alle væggene på plads, ganske som forventet - De knokler virkelig de to mænd der er på opgaven.
Efter væggene er kommet op, skal der overliggere på, og det hele skal limes og "sømmes" sammen. På billedet kan man se det der bliver til vores nye stue - Åbningen til højre bliver to fag vinduer gulv til loft, til venstre et fav vindue og en dør.
Da jeg var forbi i dag, blev jeg spurgt om det var i orden de arbejdede igennem, også lørdag, for det var deres sidste hus i denne omgang, og så skulle de hjem til en velfortjent ferie i Polen - Selvfølgelig var det i orden - med det tempo de lægger for dagen, er det mere end velfortjent.

onsdag den 6. februar 2019

3/4 vægge på plads.

Wow, da jeg var ude i eftermiddag var der stadig to håndværkere i gang - De var godt nok effektive, 3/4 af gasbeton væggene var allerede sat op, limet og afstøttet - Det lignede ikke at de var ved at afslutte dagen, så de er garanteret nået langt. Jeg roste deres arbejde og forlod dem med den nord-vestlige og nord-østlige væg samt overlæggere som udestående.
Nu kan man rigtig fornemme størrelsen på huset.
Spændt på hvor langt de er nået i morgen - De er garanteret færdige..

tirsdag den 5. februar 2019

De første vægge

I går mandag var overfladen på fundamentet rettet af, og diverse plast-rør var fjernet - Troede faktisk at fundamentet skulle stå længere for at hærde.
I dag blev jeg godt nok overrasket - De første vægge var allerede rejst, hele skuret og indgangspartiet til bryggerset står nu.
Havde gennemskuet at de underlige træklodser skulle bruges til placering af vægene, men ikke helt lige hvordan, men det gav mening nu.
Der er også kommet en mandskabsvogn/toilet op, så nu kan håndværkerne komme lidt i ly når de spiser, eller hvis vejret bliver hårdt.

fredag den 1. februar 2019

Støbning og afslutning af 1. levering

Den byggesagkyndige var godt tilfreds - Fundament, Radonspær, isolering og gulvvarme var som det skulle være, og der var god orden på pladsen.
I dag blev der fyldt cement i fundamentet, og gulvvarme rørene blev indesluttet. Vejret var mildt, så der var vist ingen problemer - frostfrit indtil natten til mandag. Super timing med støbning om fredagen, så kan ophærtningen begynde i weekenden, hvor der ikke arbejdes alligevel.
Så er vi nået endnu en milepæl og tingene begynder at tage form.
Forventer at der nok går lidt tid før der igen sker noget.