Viser opslag med etiketten Køkken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Køkken. Vis alle opslag

torsdag den 25. april 2019

Kontakter

Kontakter og afbrydere er nu blevet sat i. Køkkenbordet er sat op, selv om vasken er forkert, så den kommer nok ned igen - Vasken er sat i nedefra, den skulle have været plan med bordet, og isat ovenfra.

onsdag den 24. april 2019

Elektriker og udsugning.

Efter en meget langsom opstart efter påske, er der nu sket en masse. Der er forberedt til stikkontakter og afbrydere.
Al indsugning og udsugning er også på plads, og genvex kører.
Der er vist også lavet lidt om i el-tavlen, så vores solceller kommer på samme fase som genvex, køleskab, cirkulationspumpe og min IT infrastruktur, som alle er de ting som altid er tændt, og bruger strøm. Håber nu at der produceres mere energi end der forbruges på denne fase.
Bordpladen er ikke kommet op, da vasken ikke er overlimet, som bestilt.

mandag den 15. april 2019

HTH-Tømmeren er kommet

Køkkenet blev leveret fredag, og allerede mandag aften var det sat op. Snakkede med ham lige over frokost, bryggerset var færdigt, han arbejdede på køkkenet og overvejede om han skulle køre igennem, og få badeværelser ordnet også.
Da vi var ude og kigge om aftenen, var det hele ordnet, og det ser flot ud.

onsdag den 27. marts 2019

Gulvfliser klar

Der mangler kun lige et par små detaljer så er alle gulv fliserne lagt (Bryggers, Entre, alrum, gang, viktualierum og begge badeværelser), og parat til fugning. Der er ikke mange små stykker, så mureren har fået det til at passe rigtig godt.
Vægfliserne og stål-kanter i brusenicherne var også blevet sat op - med hul til spejle.
Udenfor var murerne også kommet videre, der mangler kun murene ud mod vejen.
På vejen hjem fra arbejde fik jeg også lige nået forbi Glarmesteren, så nu er spejlene bestilt, og forhåbentlig kan de afleveres til mureren i morgen.

tirsdag den 26. marts 2019

2 hold murere

De udvendige murere har fået besøg af en indvendig murer. Det lille badeværelse, gang og Viktualierum har fået gulv, og køkkenet er ved at få lagt fliser. Snakkede med mureren om spejl i bruseniche, så det burde være i orden nu.
Udvendigt er de allerede blevet færdige med murene omkring bryggers, værelser og køkken-alrum.

fredag den 14. december 2018

Møde med HTH

Køkken, bad, Bryggers og indretning skulle bestemmes. Det var absolut ikke let.
Heldigvis var det forholdsvis veldefineret hvad vi skulle have:
2 x Bad: Vask og vaskemøbel.
Køkken: Vaske ø med forsænket vask. Kogeplade bord med skabe og skuffer. Et ovn og køleskabs væg
Bryggers: Bord og underskabe
Resultatet er vi ganske tilfredse med, og vi gik "kun lidt over" budgettet på 120.000

Vi fravalgte skydedøre samt walk-in og teknik-skab indretning, da det blev for dyrt på nuværende tidspunkt. Ligeledes har vi valgt at genbruge noget af vores gamle køkken som elementer i viktualie/depot rummet - men nu må vi se om det kommer til at passe.

onsdag den 5. december 2018

Møde med Uggerly

Det var blevet tid til at vælg EL og VVS.
De fleste af standard løsningerne blev valgt, dog med undtagelse af væghængte toiletter. Var faktisk rigtig godt tilfreds med de standard valg der allerede var gjort - Det er pæne ting af en god kvalitet.
Vi fik tilføjet 2 kontakter, 8 stik, 9 lampeudtag, 13 spots og 8 tomrør (Til overvågningskamera og til antenne ledning). Derudover, stik ved inspektionsluge, i skur og udvendig stik/kontakt. (Senere har vi tilføjet lidt ekstra ;-)
Vi valgte det lofthængte emfang (emhætte), da det passede rigtig godt ind, og var af vejen. Jeg havde hørt skrækhistorier om den skrå model, hvor folk oplevede der flød fedt ud for neden (ved dog ikke hvor meget det har på sig) Omvendt var alle jeg snakkede med, meget imponerede over den effekt de lofthængte havde. Eneste anke er dog fjernbetjeningen - den er lidt svær at placere.
Alt i alt var det et billigt møde - 50.000 under budget, men herfra skal der trækkes Smart-EL.
Selv om vi ikke har en EL-Bil, så fik vi lagt et 5G2.5 kabel uden tilslutning/stik så har vi da forberedt til en ladestation.
Vi havde været i udstillingshuset i Ringsted, og her havde jeg lagt mærke til Z-Wave installationen, så endelig havde jeg mulighed for at få mange af de ting jeg havde ønsket mig, når det gjaldt Smart-Home. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, Ringsted var en test, og der var ikke nogen konkrete planer endnu. Efterfølgende har jeg været til et lille formøde om intelligent EL-installation - nu krydser jeg bare fingre.