Viser opslag med etiketten Isolering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Isolering. Vis alle opslag

fredag den 29. marts 2019

Isolering, vægfliser og mur

Opdagede at der nu også var blevet indblæst isolering på loftet. Gulvfliserne er lagt over alt, vægfliserne er opsat i begge badeværelser og ydermuren mangler kun mursten i Carporten.

onsdag den 6. marts 2019

Levering af tegl

Nederste tynde lag isoleringen er kommet op overalt, og de sidste lægter er kommet op.
Tagrenderne er sat op, ovenlysvinduet er ved at blive monteret og tilsluttet.
Jeg var forbi igen om aftenen, og der holdt en anhænger på vejen, og en lastbil i indkørslen, chaufføren var kommet med teglsten fra jylland, og på grund af hviletids regler, kunne han ikke køre længere - men han var jo også dejlig tæt på morgendagens arbejde, som var læsning af stenene oppe på taget.

tirsdag den 5. marts 2019

Døre og vinduer

Vipti, nu er der kommet døre og vinduer - Så hverken leveringen, eller folkene der monterede, selv om jeg var forbi kl 14:30. De havde alligevel haft tid til at sætte isolering i, så der var faktisk lidt lunt i huset ;-) Det ser rigtig flot ud.
Er rigtig glad for at der er kommet undertag, da der har været nærmest konstant regn i snart tre dage. Har ondt af de stakkels håndværkere, som er tvunget til at være ude - men heldigvis er det ikke koldt.

onsdag den 13. februar 2019

Spær leveret

Tirsdag blev der leveret en masse materialer (to vognlæs) primært isolering og træ. Onsdag blev alle spær til huset leveret. Nu er der parat til tømrerne kan komme.
Der er ikke sket meget på huset - Dog er der kommet isolering mellem stue og skur.
Fredag var status stadig den samme, en masse materialer incl ovenlys-vinduer var leveret, og ventede bare på der var nogle håndværkere der ville skrue skruer i :-)
Selv om tidsplanen så stram ud, er der vist ingen forsinkelser, og alt køre bare på skinner.

fredag den 1. februar 2019

Støbning og afslutning af 1. levering

Den byggesagkyndige var godt tilfreds - Fundament, Radonspær, isolering og gulvvarme var som det skulle være, og der var god orden på pladsen.
I dag blev der fyldt cement i fundamentet, og gulvvarme rørene blev indesluttet. Vejret var mildt, så der var vist ingen problemer - frostfrit indtil natten til mandag. Super timing med støbning om fredagen, så kan ophærtningen begynde i weekenden, hvor der ikke arbejdes alligevel.
Så er vi nået endnu en milepæl og tingene begynder at tage form.
Forventer at der nok går lidt tid før der igen sker noget.

torsdag den 31. januar 2019

Gulvvarme og 1. Tilsyn

Rionet og gulvvarme slanger er blevet lagt. Det var også  blevet tid til det første tilsyn fra den byggedagkyndige - Er ret spændt på om der var nogen bemærkninger til fundament etc..
Stabilgrus på vores kommende terrasse er også lagt og stampet - Det bliver en meget stor teresse, og haven et blevet tilsvarende lidt mindre.
Nu gav det også mening med de 50 cm gange/kanaler der var i isoleringen - Det var til frem- og tilbage-løb for gulvvarmen, og det varme vand. Der kom et "låg" på for at adskille rørene.
Så varmer gulvvarmen til badeværelset ikke stuen op.
Varmt vandslangerne kommer ikke under isoleringen, således bliver det heller ikke afkølet under fundamentet. Omvendt er det med det kolde.

onsdag den 30. januar 2019

Radon-kant-membraner og ventilation.

Fundamentet er blevet højere, sidste lag isoleringsplader, og kantisolering med Radonmembran i hele kanten. Folkene fra Brødrene Hansen er godtnok effektive.
Der er Radon udluftning i begge ender af huset - disse kommer til at stå inde i vægen, og afsluttes over loftet.
Indkørslen har nu fået et lag stabilgrus, og er blevet et hegns fag bredere, og dermed er det gamle hegn blevet 90 cm kortere.
Tomrøret til fiber er lagt helt ud til vejen.
Kloarkerne er kommet i niveau, og en del af tagrende afløbet er etableret.
Der bliver også kørt endnu mere jord væk, så forhaven er klar til smedene som skal lave klar til gulvvarmen.
Visuel vurdering af hvordan huset bliver: Nu ser det lidt større ud, og måske er størrelsesforholdet alligevel rigtigt ;-)

mandag den 28. januar 2019

Gulv isolering

Så bliver der allerede lagt gulvisolering af opskummet polystyren (Flamingo) plader, alle rør og koldt-vand slanger stikker op gennem isoleringen.
Det ligger bare snorlige, og er rigtig flot at se på.
Kantisolering er begyndt at blive sat op.
Nu mangler der ikke ret meget nedgravning.
Fiber-tomrør er kommet under fundamentet, og er parat til at blive nedgravet ud til skel.