tirsdag den 23. juli 2019

Minigraver

Nu skulle stabilgruset foran terassen væk - Det var direkte deprimerende at kigge på.. Man kunne mærke at humøret dalede ved at kigge på en sullig stenmark ud gennem vinduerne.
Så svogeren hjalp med at få flyttet stabilgrus, sand og jord. Enderesultatet blev en rimelig plan jordflade, en jævnt skrånende flade og en sænket halvcirkel som alle skal blive græsplæne. Stabilgrus'et og sandet blev også fordelt rundt hvor et skal bruges.
Uden maskinerne havde det taget måneder, og man var formentlig gået død inden - men på to dage var alt det "tunge" arbejde overstået, og det er så "kun" det finere arbejde der er tilbage.

søndag den 14. juli 2019

Ny Spin Off blog - Sm@rt-hjem

Da hus-blog'en er ved at ebbe ud, har jeg lavet en ny blog om smartficering af huset i en separate blog: https://smart-hjem.blogspot.com/

mandag den 8. juli 2019

Kabeltræk og netværk

Netværk kabler til Access Points (WiFi) og solcelle inverteren, samt antenne kabel er trukket gennem tomrørene i vægen.
Udendørs kameraer er lidt mere vanskelige, da nogen af dem sidder i udhænget, og her skal bores hul for at fange kablerne. Det primære kamerea er dog kommet op.
Fiber router, Firewall, switch, Inverter, vandvarmer, Philips Hue, Synology Surveillance Station og Fibaro Homecenter er blevet tilsluttet og delvis konfigureret.

søndag den 7. juli 2019

Robert har fået en søster: Roberta

Robert (vores græs robot) har fået en "indendørs søster" nemlig Roberta. Hun trisser rundt en lille time hver dag, og samler kattehår og nullermænd. Det er et dejligt supplement til støvsugningen, og i det ny hus er der ingen fodlister eller trapper der kan forvirre den lille dame.

torsdag den 4. juli 2019

Terrasse

Terrassen var blevet delvis lagt da studenterne var forbi, men nu har den fået sin endelige bredde og da familie og venner var forbi for at fejre studenten kunne vi alle være der.
Sten (og jord) -bunken er næsten blevet jævnet.
Sjovt som man kommer til at savne det grønne græs - Foran terrassen skal der være græs, men der er nu en flade med stabilgrus, som skal flyttes og fordeles ud så der kan komme en sti rundt om huset.