torsdag den 27. juni 2019

God uge for solcellerne

Masser af sol -> masser af energi.
Der er produceret omkring 8 KWh hver dag i hele ugen.
Det er sjovt at følge med i, men den helt store økonomiske gevinst bliver det ikke.
Et par hurtigt regnestykker:
Normal prisen for el: 2,25 * 8 = 18 Kr/dag
med reduceret elpris: 0,80 * 8 = 6,40 Kr/dag
Hvis vi forudsætter at solen altid skinner (hele året rundt), og solen altid står højst på himlen, (Sankt Hans hver dag) så vil det være en afskrivning på omkring 20 år ;-)
Vi var gjort opmærksomme på at det ikke kunne betale sig, og det er nu også mest af tekniske og miljømæssige årsager vi valgte solcellerne.

Alligevel er det nu rart at man i en stor del af dagen har et forbrug af el der er næsten 0. Fra kl 09 til 19 er der nærmest ingen forbrug.
Vores grundforbrug ligger konstant omkring 180w der går til genvex (50w), køl/frys (50w), netværk (30w), alarm, cirkulationspumpe, varmestyring, diverse stand-by.
Vi er begyndt at bruge programmet "Super hippie klima-tosse" på opvaskemaskinen, det tager over 4 timer, men elforbruget er jævnet ud, og det passer jo perfekt med solenergien.
Nu skal vi bare have tilpasset forbrugsmønster, så morgenbad foregår lidt senere og aftensmad lidt tidligere - Om vinteren vil det betyde at vi først skal stå op kl 10 og spise aftensmad kl 15! - Vi bliver i hvert fald udhvilede ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar